|
Sillerslev på Generalstabens kort 1882. |
|
Sillerslevs udvikling hænger sammen med fiskeriet. Havnen er
derfor vigtig for forståelsen af området. Det er den eneste
fi skerihavn uden for Nykøbing, og dens tilblivelse skyldes
i høj grad fi skernes stædige kamp op gennem 1950’erne.
I dag præges området af de mange sommerhuse ved Sillerslevøre.
Havnens historie er udtryk for den vilje, fiskerne i Sillerslev lagde for
dagen i kampen for at eksistere. I løbet af 1800-årene
steg befolkningstallet kraftigt – også i denne egn.
Dette faldt sammen med den tidlige overgang til selveje. Der blev
udstykket mange husmandssteder, måske for mange og for små.
Husmændene kunne ikke leve af jorden, derfor slog de sig på
fiskeri. Der blev fisket fra stranden, og bådene lå
for svaj. I dårligt vejr var der risiko for havari, og om
vinteren måtte bådene på land. Allerede i 1930’erne
blev der gjort forsøg på at få bygget en havn,
men først i 1952 kom det til realiteter. Da gik fiskerne
selv i gang med at omdanne den gamle tørvegrav Romerdam til
havnebassin. Kysten kom i fare, og udgravningen blev stoppet af
myndighederne. Det meste af landet fulgte med i fiskernes kamp.
Først i 1959 lykkedes det at få bygget vestre mole,
og resten af havnen fulgte efter i 1972. Siden er fjordfiskeriet
løbet ind i krise, men der er stadig en mindre fiskeflåde
i Sillerslev.
|
Kulturmiljø Sillerslev 1:10.000. |
|
På havnen er der en varieret bebyggelse. Bådelaugets
bjælkehytte, farvestrålende skure på række,
en bedding,
større barakbygninger samt en nyere, blåpudset
sommerrestaurant. På den vestlige havnemole ligger
et par boder, hvorfra der er blevet solgt fi sk. I udkanten
af havneområdet, for foden af skrænten, ligger
den tidligere købmandsbutik.
Øst for Sillerslev ligger et større sommerhusområde.
Blandt sommerhusene ligger en del ældre huse, og
et af dem er den gamle færgegård, som er det synlige
spor efter færgeoverfarten til Nymølle i Salling.
Færgegården, der er opført i begyndelsen af 1800-tallet,
er istandsat og fremtræder original. Færgeforbindelsen
kan spores til 1500-tallet. Rofærgen tilhørte
dengang herremanden på Spøttrup.
Landsbyen Sillerslevs bebyggelse er koncentreret på
den ene side af vejforløbet mod nord, hvor bebyggelsen
ligger tæt i en blanding af gårde og huse. En mere
åben bebyggelse ligger langs vejen mod Sønderby.
Ud til Havnevej ligger en bebyggelse, som markerer
vejforløbet ned til havnen.
De dominerende landskabstræk består af det store,
flade område fra Sillerslevøre til Sillerslev Kær
og Ørding Kær. Desuden er havskrænten markant,
ved havnen er den meget tydelig.
|
|
|
På den vestlige havnemole er der boder, hvorfra
fi skerne tidligere solgte deres fangster. |
|
Sillerslev Havns bygninger skildrer først og
fremmest fi skernes behov. Her er huse og skure i en
nyttig blanding. Rækken af farvestrålende
skure er typisk for det selvgroede miljø. |
|
Færgegården havde krostue. Færgen
forbandt Sillerslevøre
med Nymølle i Salling (landingsstedet kan pejles
på
den gamle teglværksskorsten på fjordens
sydside). |
|
|