 |
| Kulturmiljø havnen og Fiskerbyen 1:6.000. |
 |
Det ældste af havnen i Nykøbing er den nordlige del.
Oprindelig var der naturhavn her ved Helligåndsåens udløb,
og det var her, byen voksede frem. Allerede i 1788 anlagdes der havneanlæg
her, for øvrigt det allerførste i Limfjorden, vest for
Ålborg. Siden er havnen vokset betydeligt. Nykøbings
eksistens og vækst skyldes i høj grad trafikken til og
fra havnen. Den ældste del, Nordhavnen, er en sammenlægning
af to bassiner. Der var en mole mellem dem. I dag anvendes bassinet
af muslingebådene samt gæstende lystbåde.
Næste
led i havnens udbygning illustreres af en dampskibsmole, som blev
anlagt i 1850. Det er i dag den nordlige side af østkajen,
oprindelig kaldet Dampskibskajen, og den del af havnen, som har
størst dybde, 4,5 meter. Her lagde DFDS’s rute til
Ålborg til, og det gjorde den første færge Nykøbing-Glyngøre
også.
Havnepladsen blev efterhånden udvidet ved opfyld på
både nordsiden og sydsiden, og Sønderhavn blev anlagt.
1908-1910 blev en ny fi skerihavn indrettet. I 1962 blev den inderste
halvdel opfyldt, i dag er her rutebilstation. Færgehavnen,
det sydligste bassin, blev anlagt af DSB, der i 1886 overtog den
kommunale færgeforbindelse. Havnens stenhuggerarbejder er
bemærkelsesværdige. Granitstenene er opfi sket i fjorden
og tilhugget på stedet. I 1984 blev der indrettet lystbådehavn
i denne del af havnen.
 |
| Bebyggede strukturer i havnen og Fiskerbyen. |
|
Fiskerbyen blev oprindelig omtalt som Fjordgade eller havnekvarteret.
Men navnet til bydelen passer meget godt, beboerne her havde tidligere
deres næring i havn og ved fjord. Bebyggelsen består af
små beboelser med baghuse. I nyere tid er der flyttet fl ere
ind i bydelen, tomme grunde er blevet bebygget, flere huse indrettet
med lejligheder, og gaderne mellem Fjordgade og Østergade er
kommet til. Fjordgade var oprindelig kun bebygget på nordsiden.
Gadens huse lå direkte til strandengen. Opfyldning af engen
har siden fl yttet kysten længere ud, men oversvømmelser
har fra tid til anden hærget området. Fiskerbyen var bygningsmæssigt
et forsømt område helt frem til 1990.
Da besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle igangsættes
en byfornyelse. Dermed blev der sat gang i den udvikling, som har
bidraget til at give kvarteret et løft.
| |
|
|
| Det hvide pakhus, som nu er hotel, er fra 1850 og
havnens ældste bygning. |
|
| Fiskerbyens renoverede gadebelægning er eksemplarisk,
takket være brugen af natursten (Skovgade). |
|
Fjordgade – alle bygningerne står endnu.
I midten med
kvist, Gutheils hus, og til højre i to etager
“Figaro”, fotograferet
1918. |
|
|
)
)
)
)
