|
Kulturmiljø Tissing Huse 1:10.000. |
|
Ved Tissing Huse vidner bebyggelsen om den vækst, som prægede
slutningen af 1800-tallet. Her blev købmandsgården, som
var startet omkring 1858, kernen i et helt bysamfund med læge,
farver, murer, snedker, brødudsalg og senere vognmand og metalstøberi.
Tissing Huse var et sted med muligheder, og det kunne de unge få
øje på. Folketællingerne fra dengang afslører,
at mange af beboerne ikke var over 35 år.
Bebyggelsen i Tissing Huse samler sig omkring vejforløbet,
og den domineres af grovvarehandelens store silo, der ligger ud til
Glomstrup Vig. Bygningskomplekset rummer desuden den gamle købmandsgård,
som er delvis bygget ind i anlægget. Tømmerhandlen, lige
over for grovvarehandlen, er det andet store bygningsvolumen. Den
lille havn, som nu bruges af lystsejlere og fritidsfi skere, hørte
til købmandsgården. Så sent som i 1930’erne
havde købmandsgården og tømmerhandlen i fællesskab
en paketbåd.
Dette tidligere knudepunkt for udskibning af varer er i
det ydre ikke voldsomt forandret, men skibene er udskiftet
med lastbiler. Nu er det siloerne, der er vigtige.
Området er blevet et yndet udfl ugtsmål på grund
af de
store naturværdier.
Tissing Huse er præget af de store bygninger og det store
landskab ud til Glomstrup Vig. Tissing Huse vidner også om
en anden epoke – landvindingernes tid. Dæmningen blev
bygget i 1872-74. Næsten fuldført brød den totalt
sammen, og man måtte begynde forfra. I 1880’erne blev
dæmningen alvorligt skadet, og den genopførtes efter
stormfl oden 1895. Omkring 1932 blev tørlægningen af
vigen erklæret for urentabel. I lange perioder blev vigen
brugt til åleopdræt, men i 1942 blev den atter tørlagt,
og nu blev der dyrket hvede og hør på de nye marker.
|
|
|
Tissing Huse på Generalstabens kort 1882. |
|
Umiddelbart syd for den gamle købmandsgård
ligger
skibsbroen, som spillede en stor rolle for områdets
udvikling. |
|
Fra Tissing Huse købmandsgård er der
udsigt over dæmningen, som forbinder området
med Sydmors. |
|
|