|
Morsø Jernstøberi og Nørrebro på
Generalstabens kort
1882. |
|
Nykøbing kunne med fuld ret betegnes som industriby fra 1900
og et godt stykke ind i det nye århundrede. Beviset fi ndes
stadig, især i kvarteret omkring Morsø Jernstøberi.
De omkringliggende boligkvarterer understreger, at Nykøbing
også var blevet en arbejderby, men ikke arbejderby, som man
så det så mange andre steder. Her var ingen lejekaserner
i fl ere etager, til gengæld var der mange småhuse med
en stump havejord til.
N.A. Christensen var manden bag Morsø Jernstøberi. Han begyndte
i 1853 med seks medarbejdere og et værksted på 500 kvadratalen.
I 1914 beskæftigede jernstøberen 420 mand, og fabrikken
var vokset til 54.000 kvadratalen – og fabrikken voksede stadig.
Arealmæssigt nåede den op på godt syv tønder
land, midt inde i byen. I 1993 lukkede støberiet, det nuværende
Morsø Jernstøberi var fl yttet til en bygning på
Furvej, og Morsø Kommune købte de gamle fabriksarealer
inde i byen.
|
Støberi-komplekset set fra luften, omkring 1960.
I øverste
venstre hjørne den ny støbehal. |
|
En del af det store fabrikskompleks er bevaret, heriblandt værkstedsbygningen
(i dag bibliotek), administrationsbygningen (som i dag benyttes af
erhvervsvirksomheder), og så er der indrettet støberimuseum
i bygningen langs Asylgade. Hovedparten af boligbyggeriet langs
Nørregade samt i kvartererne ved Asylgade var ganske solidt
byggeri. På Nørrebro ligger bl.a. en række ensartede
huse, kaldet Smederækken. Udstykket og bygget af en af byens
murermestre, og herefter solgt til smede ansat på støberiet.
Smedene var de bedst lønnede, og derfor dem der først
fi k mulighed for at købe hus.
|
|
|
Enkeltvis er Nørrebros små huse ikke
noget særligt, men i deres sammenstilling giver
de Nørrebro karakter. Vedligeholdet bryder med
den oprindelige byggeskik. |
|
Gavlen udtrykker de store ambitioner i jernstøberiets
bygninger. Det lille gule hus, som i dag huser et arkitekt-
fi rma, var oprindelig skomagerværksted. I en
årrække var det kontorbygning for støberiet. |
|
N.A. Christensen Co.’s administrationsbygning.
Bygningen er opført i 1913 og tegnet af arkitekt
Chr. Frühstück
Nielsen i historicistisk stil. |
|
Morsø Jernstøberi er en arkitektonisk perle. Det
ses klarest ved den dominerende fi re etager høje, skarpt
skårne værkstedsbygning, med de udsmykkede gavle, den
moderne bærende konstruktion og den omhyggelige udførelse.
Fælles for det samlede byggeri er velproportionerede bygningskroppe
og fi ne detaljer udført på et højt håndværksmæssigt
niveau. Springet fra det fornemme industribyggeri til Nørrebros
prunkløse arbejderboliger forekommer umiddelbart stort. Der
er dog i det disciplinerede bebyggelsesmønster, med de dybe,
smalle baghaver, den taktfaste rytme og husene på en ret linje
mod gaden, et tankegods, der går fint i spænd med industriens
gentagelse og masseproduktion.
|
Kulturmiljø Morsø Jernstøberi 1:6.000 |
|
|