 |
| Algade på Generalstabens kort 1882. |
|
1850’erne var en fremgangstid uden lige for de forretningsdrivende
i Nykøbing. I den periode tog husene i Algade den form, som
vi ser i dag. Algade, som vi møder den i dag, er bygningsmæssigt
præget af perioden 1890-1925, historicismen kalder man den også.
Algade strækker sig fra Rådhustorvet til Lilletorv og
berører omtrent midtvejs Kirketorvet. Lilletorv og Kirketorv
er byens ældste torve. Gadens forløb er som i middelalderen,
og op gennem tiden blev den byens fineste gade. Her lå de største
gårde, og her boede de mest velstående familier. De gode
år i 1850’erne afspejles stadig i et vist omfang i gadens
bygninger. Eksempler er Algade 1, 10 og 9, og man skal kigge op på
facaderne for at fi nde periodens typiske træk ved byggeriet
– stor enkelhed, klare linjer, dannebrogsvinduer, enkle dekorationer,
pudsede og kalkede mure.
| |
|
|
| Udsigt ad Havnegade til havnen. |
|
Algades løb mod Vestergade afslører
det kurvede forløb
og terrænets fald. |
|
| Algade set mod Kirketorvet, 1906. Det andet hus
på højre hånd er “Clemenshus”
med det nye fortov udenfor, på venstre
side er det andet hus med spir “Petersborg”. |
|
Da disse huse blev bygget, markerede de en stor ændring
i Algade, idet alle huse på det tidspunkt var i en etage.
De nye toetagers lagde man meget mærke til. I perioden 1890-1925
blev der bygget i flere etager, også fl ere end to. Solidt
byggeri i røde sten pyntet op med formbrændte sten
med ornamenter, murede fl ader i mønstre, flerfarvede glaserede
sten, tårne og spir, balkoner, gitterværk, baldakiner
o.s.v. I nederste etage blev isat butiksruder. I baggårdene
blev pakhusene opført i røde sten i fl ere etager,
og der blev også plads til håndværkere i baghusene.
Kirkeholmen er det eneste højtliggende område i det
gamle Nykøbing. Her lå allerede, før byen blev
grundlagt, en kirke fra 1100-tallet. Omkring kirken blev der fortrinsvis
bygget huse knyttet til kirken (latinskolen, præstegården,
klokkerbolig og hospitalet). I slutningen af 1800-tallet blev der
bygget ny kirke, og det er den, som udgør områdets
samlende element i dag. Der blev gjort forsøg med gågade
allerede ved byjubilæet i 1949, men der skulle gå mange
år, før forsøget blev omsat i praksis. Indtil
da var fortovene smalle, og de handlende trak derfor butiksfacaderne
ind i bygningernes stueetager. Facaderne blev fyldt med skilte og
baldakiner i 1950-1970, så den nederste del af husene ikke
længere hang sammen med den øverste. Da gågaden
blev anlagt, blev der hængt plasticflag op for at hindre de
gående i at kigge på andet end varerne. Den udvikling
er vendt i løbet af 1990’erne. Bygningerne kommer langsomt
til at hænge sammen igen fra sokkel til tagryg.
 |
| Kulturmiljø Algade 1:6.000. |
|
|
)
)
)
)
