|
Ljørslev på Generalstabens kort 1882. |
|
Fire bygninger i Ljørslev fastholder sporene af tidligere tiders
tro og skik. Kirken er det mest markante vartegn, men også det
tidligere missionshus, det tidligere forsamlingshus, præstegården
samt det tidligere afholdshjem er synlige eksempler på, at der
her har eksisteret et levende åndsliv.
Ljørslev er domineret af kirken, der troner midt i byen på en
høj bakke. Kirken er romansk. Den har hørt under herregården
Højris. I lange perioder stod Indre Mission stærkt
i sognet. Præstegården fungerer ikke længere som
præstegård, men bygningen, og dermed også konfi
rmandstuen, er bevaret. Præstegårdens landbrug drives
stadig.
Det tidligere forsamlingshus ligger syd for kirken ved vejen fra
Ørding. Her var der rum for foredrag og foreninger, som også
Ljørslev havde mange af. Ved svinget i østenden af
byen, på vej mod Højris,ligger det nu nedlagte missionshus,
opført i 1907. Det var tidligere et rødstenshus, men
nu er det pudset og malet gult med hvide, optrukne gesimsbånd.
I dag er missionshuset fritidshus. I det snoede vejkryds ligger
det tidligere afholdshjem “Stjernen”. Huset er bygget
af kampesten med fuger, som er trukket op med hvid maling. Stjernen
over døren er afholdsbevægelsens mærke. Afholdsbevægelsen
var stærk omkring 1900.
|
|
|
På grund af den høje placering dominerer
kirken
Ljørslevs bebyggelse. |
|
Bevaringsværdige strukturer, Ljørslev. |
|
Missionshuset markerer sig stadig i byen, men
nu er det
blevet omdannet til sommerhus. |
|
Landskabet er præget af de mange bakker og slugter,
hvor der især omkring Ljørslev er en del moselavninger.
Det er sporene efter de såkaldte “dødishuller”.
Ljørslev ligger lavt i terrænet, og bebyggelsen i landsbyen
underordner sig som helhed det slyngede vejsystem.
Fortætningen er størst syd og nord for kirken.
Mod vest tynder bebyggelsen ud i en mere åben
struktur. Bebyggelsen består som helhed af mindre
længehuse med sadeltag. Der er en vis ensartethed
i bebyggelsen på grund af ens form og skala. Et bemærkelsesværdigt
træk ved landsbyen er de mange,
tætte trægrupper – især i byens vestlige
side.
|
Kulturmiljø Ljørslev 1:10.000. |
|
|