Tæbring
Udskriv denne side...
Klik for større billede...
Kulturmiljø Vester Jølby – Fjordkær 1:10.000.
Med Tæbring som eksempel er det til at forstå, hvad der menes, når man taler om, at en bebyggelse underordner sig landskabet. Der er et Tæbring højt på bakkeøen mellem Votborg Å og Dragstrup Vig, og der er et Tæbring nede i den del af ådalen, der går ud mod kysten. Her har naturen givet gode muligheder for at bo, og det understreges af, at udgravninger har afdækket enestående spor efter en stor landsby fra vikingetiden. Bebyggelsen, både den nuværende og den fra vikingetiden, aftvinger sig interesse, men noget af det mest iøjnefaldende i Tæbring er trods alt den lille romanske kirke, som er bygget helt ude på kanten af den bratte kystskrænt. Nok en af Mors smukkeste og mest monumentalt placerede kirker.

Adgangen til Tæbring fra øst foregår ad karakteristiske hulveje med en tæt beplantning. Landsbyens velholdte bebyggelse ligger spredt langs hovedgaden sammenbundet af frodig vegetation. I den lavere liggende del af landsbyen er gårdene placeret mere spredt og åbent omkring større, afl ukkede vådområder. Gårde og huse fremstår som helhed velbevarede, og bebyggelsens oprindelige, arkitektoniske udtryk er respekteret.

Klik for større billede...
Klik for større billede...
Klik for større billede...
Ved den gamle skole fi nder man en af områdets mange
hulveje.
Tæbring Kirke ligger markant på bakken ud mod Dragstrup Vig.
Tæbring på Generalstabens kort 1882.

Mod sydøst på den sydlige side af ådalen ligger den tidligere herregård Votborg. Nord for den ligger rester af en senmiddelalderlig herregårdsplads. Langs Votborg Å ligger fl ere vandmøller, således Votborg Mølle, der nævnes første gang i 1568. Dele af vandmøllen er stadig synlige. Det samme gælder Damsgaard Mølle.

Klik for større billede...
Snittet fremhæver Tæbrings særlige placering i landskabet – på bakken og nær vandet.

Kulturmiljø Tæbring 1:10.000.
Udgravninger i vikingetidslandsbyen har blandt andet afsløret velbevarede ovne til udvinding af jern. Det er fund af den slags, som har skabt international interesse for det, bakkeøen i Tæbring gemmer på.