|
Vilsund på Generalstabens kort 1882. |
|
Vilsund er det smalleste af de fire sunde om Mors, derfor er naturforholdene
for et overfartssted gode. Odderne strækker sig på begge
sider af vandet mod hinanden, og der er god vanddybde helt ind til
kysten. Her har der været færge i mangfoldige år.
I 1939 kom broen til, lidt overraskende for dem længere nede
på Mors, de havde nok regnet med, at en bro over Sallingsund
var vigtigere.
Vejen fra Sundby førte trafikken ned til færgestedet.
Den var så stejl, at det endnu i 1950’erne kneb for
rutebilerne
at forcere den. I dag skærer hovedvejen sig
lige ned gennem bakkerne til broen. Det første færgeleje
blev bygget i 1905 til dampfærgen “Vildsund”.
Den blev i 1920 afløst af en motorfærge. Udover færgeleje
blev der i 1907 bygget to huse, et til bolig for færgens faste
fører og et med to lejligheder til færgens mandskab.
De ses på venstre hånd ved vejen mod Sundby, lige før
asfaltfabrikken. Den gamle færgegård, som blev opført
i midten af 1800-tallet, findes stadig. Den fungerer som kro. Mellem
broen og færgelejet ligger et kajanlæg. Her blev der
losset og lastet varer til de handlende i Sundby. Det gamle færgeleje
ud for kroen er ombygget til en lille havn.
Ved Vilsund er der gennem tiden drevet en del fiskeri. Omkring
1900 levede 15 familier af fi skeriet, her var 10 både, og
der blev fanget sild, ål, torsk og flynder. Det er fra denne
tid, fi skerhusene stammer. I 1924 var der 25 fiskere med 20 både,
men i dag er fiskeriet begrænset til fritidsfiskeri.
|
|
|
Vildsundbroen i baggrunden – næsten færdig.
Dernæst anløbsbroen til fragtskibe, midt
i billedet den endnu aktive færgehavn og forrest
færge gård med færgekro. Fotoet er
fra 1938. |
|
1. “Under Bakken” er en lille samling
huse, som ligger på
den fl ade forstrand med bakken i ryggen. |
|
Husene i Vilsund ligger på række. Selvom
de er ombyggede, kan de stadig fortælle om et
aktivt fi skersamfund. |
|
|
Kulturmiljø Vilsund 1:10.000. |
|
Områdets vigtigste og mest dominerende bygningsværk er
Vildsundbroen, der er tegnet af professor Anker Egelund. Den er opført
i seks brofag, hvoraf fem har faste stålbuefag med en spændvidde
på ca. 70 meter, mens det sidste er et klapfag med en fri gennemsejlingsbredde
på 30 meter. Hele broen har en længde på 381 meter.
Landskabet præges af den stejle skrænt mod sundet.
Mellem skrænten og stranden er der levnet plads til bebyggelsen.
Her ligger to bebyggelser. Den ene knytter sig til det gamle færgeleje,
der ligger på forstranden umiddelbart syd for broen. Husene
ligger på linje neden for de stejle skrænter.
Bebyggelsen består af flere nogenlunde ensartede huse med
den gamle færgegård som det dominerende element. Den
anden udgøres af den tætte bebyggelse “Under
Bakken”, der ligger i vigen syd for broen. Bebyggelsen ligger
for foden af de stejle skrænter med udsigt over sundet.
|