 |
Erslev Kalkovn og Morsø Kridtværk på
Generalstabens
kort 1882. |
|
Kalk og kridt har spillet en stor rolle i Danmark. Som materiale til
jordforbedring, som byggemateriale o.s.v. Kalk er stadig et vigtigt
råstof. Nord og syd for Erslev Kær ligger den rene kridt
og kalk så tæt ved overfl aden, at den er let at komme
til. Erslev Kalkovn og Morsø Kridtværk illustrerer
to former for anvendelsen af den danske undergrunds råstof.
Ved Stenholten i den nordlige del af Erslev ligger Erslev Kalkovn
på byens gamle fælled. Den er opført i 1930,
og der blev brændt kalk her frem til 1970. I sommeren 2004
istandsattes ovnen. Nu er der offentlig adgang til den. På
plancher har Morslands historiske Museum sørget for at fortælle
historien om kalken og kridtet. Graven, som leverede råstoffet
til ovnen, er delvis blevet fyldt op med affald og overjord. Den
gennem tiderne største kridt- og kalkgrav på Mors ses
sydvest for Erslev ved Hvidagre. Den blev åbnet i 1916 af
Morsø Kalkselskab med det formål at gennemføre
kalkning af markerne på Mors. I løbet af tre år
blev kridt fra Erslev kørt ud til alle dele af øen
i tipvogne, trukket af damplokomotiver på fl ytbare spor.
| |
|
|
Erslev Kalkovn, som nu er bevaret og bruges til at
fortælle
historien om kalken og kridtet. |
|
| Skrænten i kridtgraven rummer undergrundslag,
som er 65 millioner år gamle. |
|
| Foto fra 1920, da der blev foretaget kalkning
af markerne
på Mors. |
|
Der blev kørt 218.000 kubikmeter til 1500 landbrug.
Kridtet var så rent, at det også kunne sælges
til udlandet
som binde middel i bl. a. maling og tandpasta.
Et enkelt sted i den tidligere kridtgrav ved Hvidagre
holdes kridtvæggen fri for bevoksning. Her kan man
se en meget sjælden geologisk profi l med de lag, der
viser overgangen fra Kridt- til Tertiærtiden. Det var i
Tertiærtidens første del Danien, at kalken blev dannet
(65 millioner år siden).
 |
| Sønder Dråby på Generalstabens kort
1882. |
|
|
)
)
)
)
