 |
| Erslev Kær på Generalstabens kort 1882. |
|
Erslev Kær fremstår i dag som et engområde, der
takket være landindvinding i 1950’erne skiftede karakter
fra kær til landbrugsjord. Engene spiller imidlertid ikke længere
så stor en rolle for områdets landbrug, nogle lodder bruges
stadig til græsning, men flere dyrkes ikke længere. Kæret
opfattes derfor også som et naturområde, værdifuldt
for dyre- og planteliv.
Erslev Kær spiller en særlig rolle for forståelsen af Mors.
Det gamle vådområde har altid dannet skel og grænse
mellem øens to herreder og sognene nord og syd for. Kæret
var i gammel tid svært at passere, man kunne ikke sejle over
det og kun vanskeligt gå over det. Derfor kom det også
til at fungere som en sproglig grænse, der stadig spores i
dialekten og sindelaget. Talrige historier fortæller, hvordan
de to herreders folk har hver sin karakter, sine særpræg
og egenskaber. Den gamle opdeling bruges den dag i dag.
 |
Tørvegravning i Erslev Kær i 1920’erne.
I baggrunden
anes Ansgarkirken i Jølby. |
|
Kæret er meget stort. Da det blev afvandet i 1950’erne,
omfattede afvandingen 400 hektarer, og på det tidspunkt blev
afvandingen betragtet som Nordjyllands største arbejde af sin
art. Markante morænebakker omgiver dele af kæret. På
bakkerne ligger gårdene som en randbebyggelse og tydeliggør
overgangen mellem det langstrakte kær og bakkerne i nord og
syd. Kæret spillede en stor rolle for gårdene og for egnens
folk. Her var der græsning til dyrene, hø, tørvebrændsel,
tagrør og god jagt og fi skeri. I dag fi ndes der kun spredte
spor af tørvegravningen, og åen er rettet ud. Der blev
foretaget reguleringer i Erslev Kær allerede i 1910-1920.
I 1930’erne begyndte man at snakke om en egentlig afvanding
af kæret, men arbejdet blev først begyndt i 1950’erne.
Kæret modtog dengang vand fra et nedbørsområde,
som svarer til det halve af Mors, og næsten 300 lodsejere var
involveret i projektet. Efter de første års kornavl var
jorden i det afvandede område fl ere steder “brændt
sammen” og egnede sig derfor kun dårligt til dyrkning
i det omfang, det var tænkt.
| |
|
|
| Erslev Kær er et værdifuldt kultur- og
naturområde. |
|
| Flere steder afbrydes det lange kig over engarealerne
af områder, der er sprunget i skov.repræsenterer
en bevaringsværdig helhed. |
|
| Hvor Lyngbro Bæk løber ud i Dragstrup
Vig ligger den store pumpestation.
|
|
 |
| Kulturmiljø Erslev Kær 1:35.000 |
 |
Frøslevgaard – beliggende på den yderste kant af
bakkerne – er en af de bygninger, der har betydning for oplevelsen
af kæret. Mod vest ligger Bentinesminde, der er en afbyggergård
fra Frøslevgaard. Også denne gård er delvist skjult
bag træer. Længere mod syd ligger Frøslev Kirke
og knejser som en forpost til Frøslev by, der afslutter den
vide udsigt over kæret.
|
)
)
)
)
)
)
)
